Springgymnastik

Da jeg var barn gik jeg ikke til springgymnastik, men jeg øvede alligevel en del spring. Vejrmøller, araberspring og kraftspring blev alle indøvet ude på græsplænen. Jeg husker det ikke som om at jeg slog mig, men jeg har lidt svært ved at forstå at jeg har kunnet lære kraftspring uden at falde ret hårdt et par gange.

Da jeg nåede omkring 7.-8. klasse startede jeg til springgymnastik. Det var noget der fangede hurtigt, og jeg elskede at flyve igennem luften.

Interessen for at træne andre i springgymnastik kom hurtigt, og mens jeg gik på efterskole fik jeg en træneruddannelse.

Efter efterskolen fik jeg niveau 2 på DGI's træner/leder uddannelse og jeg var ved at være klædt godt på til at træne nye gymnaster

Efter et par år faldt jeg over amerikansk fodbold og springgymnastikken blev glemt lidt.

Da vi flyttede til Suldrup ville jeg starte op igen. Jeg ville gerne være træner, men endte med også at blive formand for den lokale gymnastikafdeling: IK Frem Gymnastik

Nu har jeg så valgt også at starte en lille hjemmeside op om springgymnastik, hvor jeg blandt andet vil komme med inspiration til nye tilgange til springgymnastikken.

Siden hedder springgymnastik.dk.

Har du input til siden er du velkommen til at kontakte mig

Gymnastikarrangementer

Når vi laver offentlige arrangementer i den lokal gymnastikforening, er vi begyndt at bruge kultunautkalenderen til at oprette arrangementerne, så vi kan synliggøre arrangementerne den vej.

Når vi arrangerer pizzaspring, spring og leg i hallen, forårsopvisning mm, kan du se arrangementerne her.

Jeg bruger også kultunaut når vi laver offentlige arrangementer hos BOXIT.